APPENDIX  2  -  To the KOLDAS  material.

 

 

 

 

Teleportation of Auto and Passengers (see a description on this case in the end of this doc. Translated to danish)

 

 

Another unique aspect of this strange case of UFO contact with Earth humans is the fact that two different extraterrestrial societies carrying out independent op­erations here on Earth  were brought into contact with each other as  a result of an experiment conducted by Carl van Vlierden.

Van  Vlierden  had  investigated a strange  case of teleportation of an automobile and its 2 passengers, 392 kilometers at nearly 200 kilometers per hour by two UFOs which he reported in considerable detail in an article for the prestigious English UFO journal, Flying Saucer Review. The case was published in Volume 21, Number 2, 1975,  a copy of which is reproduced here with special permission of FSR. Van Vlierden brought Peter and Fran­ces to Edwin's home to introduce them to the Koldasians in the hope that Valdar could tell them something more about the case and where the operators of the two flying discs come from.

It turned out that the group who had transported Peter and Frances and their car was previously unknown to the Koldasians, and the new group had no prior know­ledge of the Koldasians as individual entities either. The meeting was an historic one because it opened up a new contact between two separate extraterrestrial groups both operating in earthspace, previously unknown to each other, and there may be still others.

Cythia Hind, another African UFO researcher, re­ported the original investigation of this case in detail in  her  book  UFOs,  AFRICAN  ENCOUNTERS ”  published by Gemini (Zimbabwe), devoting 2 whole chapters to this im­portant case.

 

 

APPENDIX  III

 

Reciprocal Paradox

 (gjensidige, tilsynelatende selvmotsigelser)

 

 

A popular misconception of the true nature of time and space and their intimate interrelationship is one of the great stumbling blocks in our understanding of mod­ern physics. Because of our inadequate comprehension of this  relationship we  are inclined to summarily reject the  frequent  references  in UFO cases  to anti-matter, reverse  time  and negative  gravity; and on that basis reject the case too and at the same time the opportunity to study these aspects of our reality.

In a dialogue between an extraterrestrial space-traveller  visiting  Switzerland  aboard  a  disc-shaped spacecraft and the witness, the alien cosmonaut told the Swiss farmer (who had a 6th grade formal education) that matter  and energy were simply opposite aspects of the same phenomenon and that when we understood the phenom­enon we would be able to convert one to the other at will. (more info on the Meier case see ufo-contact from the Pleiades of.W.Stevens and   Kontaktnotater fra Meiers møter med Semjase.)  The  stranger discussed coarse matter  (chemical matter),  fine matter or coarse energy,  and then fine energy; and said that matter was simply energy slowed down, and that energy was matter speeded up in time. The cosmonaut went  on to  say that a similar relationship existed between what we called space and time.

 

 When the witness  asked  where  the  first  energy came  from, the stranger simply said, "thought". A most profound state­ment indeed.  It was indicated that all comes from con­sciousness itself, Universal Mind, the Divine Fiat, in biblical allegory truly  the Word of God. Modern physi­cists are just discovering and accepting that matter and energy are bound up in space and time, and that space and time are bound up in matter and energy together with electricity and gravity in an inseparable relationship making up our phenomenal world.

In  another  dialogue  the  cosmonauts  mentioned a counterpart  reality of equal and opposite polarities; literally an 'anti-matter1' universe co-existing with and balancing ours. They said that they were in contact with this  counterpart universe and some of its intelligent occupants. They described a trip through the "barrier" as  relatively uneventful to those within the ship and its field as the change was made. This is very similar to  the statements by the Koldasian cosmonauts in this book, and yet we can find no evidence that these wit­nesses ever heard of each other. (see ”Erranernes tekniske metode til opplevelse av enhet og lykke.)

Nearly everybody threw the Swiss case out as it was occurring in 1975 and 1976 because of these and other similar "absurdities". This, however, did not daunt the cosmonauts  visiting  earth.  Extraterrestrials visiting Northern  Venezuela  and  South Africa,  as described in this  book,   continued  to  answer  similar  questions along these same lines. One must consider, just who is the loser in our foolish disregard of potential evidence in UFO cases, even if it is sometimes meta-physical?

 

Another variable phenomenon frequently mentioned in UFO cases,  that may not have been identified as such yet, is the direct interrelationship between electricity and gravity. Extraterrestrials from what we call Reti­culum described these phenomena as different aspects of the same field phenomenon which are supposed to be also controllable. We are still trying to learn such control.

A small publication titled "The New Science" writ­ten by Wilbert B.  Smith, B.A., M.A.,  in 1964, went a long way toward defining and explaining this relation­ship in his Quadrature Concept. He postulated a universe of four fabrics making up the quadrature. He called the first one the Space Fabric consisting of three param­eters: Length, Area and Volume; and the second one the Field Fabric also consisting of three parameters: Den­sity,  Divergence, and Curl. Here density is really an expression of how reality is distributed in space and time, existence in a Tempic field where time is found to be a consequence. It is a scale against which any change in reality must be gauged. Divergence is the static con­dition of change, an "electric field", scaler in vector and quantity and in manner and distribution. Curl is the quantity and direction of divergence.  It produces the magnetic field with vectorial and scaler quantities. An important thing to remember is that the Electric Field has the Tempic field (time) incorporated in it and the Magnetic Field has  the Electric Field incorporated in it.

Each of  these  three fields are mutually at right angles to each other. Together they are the manifesta­tion  of reality  in the Field Fabric  as  perceived by awareness, becoming matter and energy as we know it.

Smith called the third Quadrature the Control Fab­ric which again included three parameters: Orientation or direction, Decision or free will in action, and Symm­etry or sequence and order. Here consequence is intro­duced. He called the fourth Quadrature the Percititation Fabric  also made up of  three parameters which bring matter  and energy  into being.  They are:  Form or the boundary of reality (Half of reality is inside and half outside of form. The half that is outside of familiar form is the balancing equal and opposite part.), Multi­plicity or  individuality,  and Aggregation or assembly into purposeful structure.

Unfortunately  Smith  died  before  he  finished his paper but his  equations  clearly showed the necessary existence of an equal and opposite counterpart to our reality as we know it, probably of opposite spin, and that this' counterpart must be of matter and energy of opposite polarity --- an "Anti-matter Universe

Spin  is in fact the primordial building force of matter  and energy. All that we have in this material universe, whether matter or energy, is made up of spin. As time is nothing more than a consequence of spin, and not something by which spin may be measured, we can see that there has to be an opposite of time or "Reverse Time".

 

Astronomers  have  postulated,  from different per­spectives,  the  necessary existence of  an anti-matter universe with reverse time and have carefully diagrammed its  nature  and  relationship  in a fabulous book, the beautiful work titled "GALAXIES" by Timothy Farris.

In the early 1970s, Mr. Anthony Serantitis, former­ly of Dow Chemicals, published his new and controversial Unified Field Law, where he reduces matter to its ulti­mate which he called a primary photon. His photon is not even matter or energy yet, but the basic component of both, and can become either. He also found that direc­tion of  spin made  the difference between precipitate matter in our frame of reference (our universe) and an opposite frame of reference - an "Anti-matter Universe

He found that in fact the one cannot exist without the other, and that there can be counterpart universes opp­osed along an infinite number of axes,  or an infinite number of equal and opposite universes. Serantitis published his first work only for colleagues interested in his progress.

As far as I can determine, neither Edwin nor Carl van Vlierden have had access to either Wilbert Smith's papers or/nor have they ever heard of Anthony Serantitis and his work.

In these counterpart universes one would expect to find that any evolutionary development in one would find a similar but opposite expression in the other in order to  maintain  the  balance.  If  a  humanity  developed in one then some similar manifestation might be looked for in the other. This is exactly what is described in at  least  two  separate  and  un-connected  on-going UFO contact cases where the separate witnesses are complete­ly  unknown  to  each  other  and  there  is  no  contact at all between them. The UFOnauts visiting Switzerland told their witness that they were in contact with, and in fact coordinating with, human beings very similar to them and us, who said they came from a counterpart uni­verse that was just as vast and complex as our own, and which co-existed in time and space with us but was im­perceptible  to us  in our  frame of  reference because their universe was of opposite polarity.

In the case featured in this book (Koldas) we find something very  similar described by human beings who claim they come from our counterpart solar system in a counterpart universe to observe our progress and development so as to  report  this  information back to their own reality frame of reference because of the effect we have on them and they on us. These extraterrestrials also describe their trip through the space-time barrier as being rel­atively uneventful to those aboard the ship, and certai­nly not violently explosive as postulated in our Science Fiction. It is all a matter of knowledge, understanding and control.

An excellent description and contemporary analysis of space/time geometry and its paradoxes was published in a remarkable book called "The Tao Of Physics" auth­ored by Fritjof Capra, printed and distributed in 1976 by  Shamballa  Publications of  Boulder,  Colorado. This book demonstrates the necessary exist~nce of an "anti­matter" universe and reverse time.

The  "Quantum Field Theory" as  illustrated in the Feynman space/time diagrams and the mathematical expressions associated   with   them   clearly  demonstrate the necessary existence for every particle of an anti-parti­cle with equal mass and opposite charge. The mathematics of  the  field theory depicted by the solid and broken lines  in these diagrams  can be interpreted two ways, either as particle actions moving forward or as particle actions moving backward in time! The interpretations are identical, an anti-particle moving from future to past or a particle from past to future. All such space/time diagrams may be read in either direction. For every pro­cess there is an equivalent process with the direction of time reversed and the particles replaced by anti-par­ticles  in the equation. They are entirely symmetrical and one does not work without the other.

What Capra in his Tao of Physicsconcluded of the most minute microcosmic physical particle might then be equally said for the macrocosmic universe as described to us by other extraterrestrials visiting Earth. Capra describes the microcosmic view of the manifest universe as  a dynamic web  of  interrelated events. None of the properties of any part of this web is fundamental; they all  flow  from  the  properties  of  other parts,  and the overall consistency of their mutual interrelation­ships determines the structure of the entire web.  This “bootstrap philosophy” comes close to the eastern World View” propounded by Taoist Sages both in general phil­osophy and in the specific picture of matter. This view accepts no fundamental separateness of physical reality, but rather only the local appearance of it at any given time and place.

Extraterrestrial cosmonauts who said that they came from  a  planet  they  called Iarga (see ufo-contact from planet Iarga) told  their  Earth contactee, a Dutch Industrialist, that all life throu­ghout the entire universe is interrelated, and that no planet or sun exists in complete separateness by itself. These beings,  despite  the radical difference in their physical  appearance,  insisted  that they were here be­cause of that mutual interrelationship of life and con­sciousness, and that we are in fact all truly  brothers. TheIargans sought to advise us in a time of spiritual and philosophical folly dangerous to us both.

 

The  strange unearthly creatures from the distant planet Koshnak located in the region of the sky we call Orion,  who maintained contact with a very well known businessman and consultant in government service, also a Baptist Minister in Puerto Rico for a number of years, and who operated from an undersea base in the deep Puer­to  Rican  Trench,  described a similar relationship of consciousness  and  its manifest  physical  creation in a series of dialogues with their contactee.* These space-men also considered themselves to be our brothers simply enjoying a broader view of reality. They have been com­ing here for some time.

The  diminutive  space-travelling human-like beings from the constellation Reticulum said that they were an exploring society seeking to understand the vastness of the  creation  to  which  they belonged.  They were also carrying out their own scientific experiments, some un­der water, here because of our unique peculiarities in density. They also described a broadscale interrelation­ship of all planetary and interplanetary life, consider­ing us as brothers and concerned about our survival.**

The strange non-human being who said that he came from a star in another Galaxy beyond what we call Rigel from here also told his contactee, an Ethnic American Indian girl, that we and they are brothers in creation, and that we both exist in terms of our relationships with each other and many more. He mentioned whole uni­verses beyond our native perception of reality.***

This  is  exactly what we find in the information also expressed by the human-like beings from what they call the DAL Universe, described as an anti-matter coun­terpart of our own matter universe. They said that they existed because we did, and we because of them.( see ufo-contact from the Pleiades of.W.Stevens)Much to ponder indeed.

 

 

*UFO CONTACT FROM UNDERSEA, Sanchez-Ocejo, Stevens

**UFO CONTACT FROM RETICULUM, Stevens,Herrmann

***UFO CONTACT FROM BEYOND RIGEL, (Unpublished)

 

 

APPENDIX V

 

 

Voice Recording From Space

 

 

As this manuscript was being finalized, the Koldas­ians themselves re-contacted the witnesses and observed that the report was being made. For this contact they used the direct electromagnetic transmission through a standard audio cassette tape-recorder, somewhat similar to the method used with Edwin's radio receiver before it was confiscated and taken away. The recording was made in front of several other witnesses.

The communicators first transmitted personal infor­mation to Edwin and some of the others present, and then added their idea of an Epilogue to close the book, and finally ended up with a special message for all of Earth humanity.

We have decided definitely to include that special message,  in the voice of the speaker, just as it was recorded on Edwin's cassette recorder, for all to hear.

The book had that message impressed on the included 33 RPM disc recording  in the  form of a plastic page bound into the book. This page was be cut out and then be played on a standard 33 RPM Disc--type record player.

Our thanks to the Koldasian visitors.

 


 

Møde med UFO og teleportation i Rhodesia

Denne begivenhed fandt sted natten mellem den 30. og 31. maj 1974, da et ungt ægtepar, Peter og Frances, kørte i bil fra Salisbury over Fort Victoria og Beit Bridge ved grænsen til Durban, Natal, Sydafrika. Det unge par var forvirret over begivenhe­den, men da de ikke kendte ret meget til UFO-spørgsmålet, selv om Peter tidligere havde været ude for en oplevelse, vidste de ikke, hvem de kunne henvende sig til med en rapport. Da de havde boet i Den sydafri­kanske Republik i nogle måneder, læste de tilfældigt en artikel om en UFO-rapport i en avis. De kontaktede avisen og blev hen­vist til Carl van Vlierden, der er korrespon­dent for Flying Saucer Review i Sydafrika.

 

Han fik dem til at udfylde en observa­tionsformular og fik også tilladelse til at op­tage et interview med dem på bånd. Dette foregik i deres hjem i december 1974.

 

HENDELSEN

Natten mellem den 30. og 31. maj 1974 var skyfri med fuld sigtbarhed, selvom Må­nen ikke var fremme. Begivenhederne be­gyndte på et sted omkring 10 km syd for Umvuma, da begge vidner så en politibe­tjent, det troede de i det mindste, som sad ved vejen og holdt en walkie-talkie i hånden. Peter kørte sin Peugeot 404 med en fart, der overskred fartgrænsen på 100 km i timen ret meget. Han vidste, der ofte var fartkontrol på denne del af vejen, så han satte farten ned. De begyndte begge at tæn­ke mere indgående over politibetjenten. Pe­ter bemærkede, at det metalagtige tøj var underligt for en politibetjent, da de normalt havde khaki på. Frances beskrev tøjet som plastikagtigt. Hun kiggede sig tilbage, men kunne ikke se noget.

UFO'et dukkede op kl. 2.30. Frances er helt sikker på tiden, for hun havde lige set på sit ur. De opdagede først noget, der lig­nede et projektørlys, der blev tændt og sluk­ket. Det dukkede op temmelig tæt på bilens venstre side og holdt samme fart som den­ne. Et stykke tid troede de, at det kunne være en helikopter. Lyset havde et blåligt farveskær, var klart og regelmæssigt, tændt i 5 sekunder, slukket i 2 sekunder.

De kørte nu 140 km i timen, bilens mak­simale hastighed. Pludselig begyndte bilens lygter at blive svage, men radioen fortsatte med at fungere perfekt, mens de lyttede til et jazzprogram fra Loureno Marques i Mozambique. Der var også et kraftigt lys rundt om bilen, som fra neonlys, nok til at kaste skygger.

 

 

Mens de kørte, blev det pludseligt meget koldt i bilen, og de måtte pakke sig ind i frakker, trøjer og tæpper og tænde for den elektriske varme, der, ligesom radioen, sta­dig virkede. Tændingen må også have væ­ret normal, for motoren fungerede godt. Så tog Peter sin fod fra speederen, men vognen fortsatte med at køre 150 km i timen!

Kulden i bilen var meget usædvanlig. Peter havde adskiffige gange kørt turen, og han sagde, at han aldrig havde været ude for sådan en kulde. Der var som i et køle­skab, og han anslog temperaturfaldet til at have været fra 6~80C ned til under 100.

Peter fortalte, at han kørte fra et sted 18 km udenfor Fort Victoria og til byens tankstation uden forlys og uden at have bi­len under kontrol. Han kunne ikke standse den, for bremserne virkede ikke. Den kørte med omkring 160 km i timen, og da han tog foden fra speederen for at bruge brem­sen, blev bilen bare ved med at køre.

 

Peter: ,,Jeg tog kun foden af speederen én gang. Jeg var som forstenet, men sagde ingenting til Frances, for hun syntes alie­rede at være på randen af hysteri over alt det, der var sket."

 

Frances: ,,Det var som om bilen var un­der kontrol. Som passager lagde jeg ikke mærke til noget, der var forkert. Bilen svin­gede ikke frem og tilbage på vejen. Peter sad bare uden at gøre noget, det var som om, vi kørte på automatisk pilot."

Så fløj UFO'et over på den anden side af bilen og blev der et kort stykke tid. På det tidspunkt passerede de en afrikansk bus, der holdt parkeret udenfor em butik. Alle bussens lygter var tændte, men der var in­gen mennesker at se, og det var mærkeligt, da disse busser plejer at være stopfyldte med passagerer, der meget nødigt forlader deres personlige bagage. Nogle få kilometer nede ad vejen holdt der en anden bus og endnu længere fremme endnu én. Begge var tom­me. De var parkeret ved vejsiden, hvilket er forbudt i Rhodesia, og sker der et uheld, er det pålagt chaufføren at anbringe en rød advarselstrekant bag køretøjet, men det var der ikke gjort ved disse busser.

 

Der kom en lysstråle fra UFO'et og ned til horisonten, eller, spurgte Frances, kunne det være fra horisonten og op til UFO'et?

Omtrent 10 km uden for Fort Victoria forsvandt UFO'et ligesom et stjerneskud.

 

Kl. 4.30 kørte de ind på en servicestation i Fort Victoria uden lys på. Peter afbrød motoren, og da han en time senere tændte for den igen, var lygterne normale. Tank­passeren bemærkede, at der var noget galt med deres forlygter. Mens han fyldte tan­ken op til randen, sagde Frances, som var hyllet ind i en pels og uldtrøjer, at det var en meget kold nat. Den indfødte tankpas­ser, som havde ligget og sovet ved siden af tanken kun iklædt undertrøje og shorts, kiggede forbavset på hende og sagde, at det ikke var koldt. Bilen var først varm igen, da de efter en pause kørte videre kl. 5.30.

 

Omtrent 10 km udenfor Fort Victoria gjorde Frances endnu engang Peter op­mærksorn på, at et UFO/UFO'et var duk­ket op på deres venstre side, men denne gang så de også et andet, som gik i stilling over bilen. Denne gang var lyset konstant, og de var små eller også meget højere oppe.

 

Et mærkeligt aspekt ved rejsen var, at bortset fra ,,politibetjenten" og en indfødt på tankstationen, mindedes de ikke at have set nogen under turen. Der var heller ikke andre køretøjer end de tre busser, som jo blev set under mærkelige omstændigheder. Man må også tage i betragtning, at folk foretrækker at køre om natten på grund af varmen om dagen, og desuden var det nat­ten før en fridag i Sydafrika, nationaldagen, hvorfor man skulle forvente ekstra meget trafik.

De kom nu ind i et terræn, som de ikke havde forventet. Vegetationen i dette om­råde er sparsorn med nogle få ,,paraply­træer" og spredt lav buskads på meget tør jord. Men nu kørte de gennem et udstrakt område med sump; der var vand på over­fladen, som reflekterede lyset fra UFO'erue. Vejen var helt tør, men ved siden af var der masser af vand og tropisk vegetation. Normalt var der en konstant støj fra fåre­kyllinger og cikader, men den var nu borte, og motoren kunne de heller ikke høre. Det var som en drømmerejse, hvor alle lydene var borte   undtagen radioen, der kvær­nede løs på det samme program som før.

 

Peter mistede igen kontrollen over bilen, og den kørte nu 200 km i timen eller mere. Han indrømmede, at han var skræmt fra vid og sans. ,,Først prøvede jeg på at igno­rere fænomenet som en optisk illusion, men så opdagede jeg, at jeg mistede kontrollen; det var, som om det var en anden, der sty­rede bilen   det var ikke mig, der kørte, jeg kunne ligeså godt være kravlet om på bagsædet."

 

Skønt vejen fra Fort Victoria til Beit Bridge langt fra er lige, var den denne aften helt lige; lige som en snor indtil ca. 3 km før Beit Bridge. Det blev nu helt lyst, men overskyet og gråt; de havde ingen solopgang set, og Pe­ter slukkede forlygterne. UFO'erne kunne stadig ses, men højere oppe. Der var stadig ingen tegn pa liv, hverken mennesker eller dyr. Frances faldt i søvn kl. 6.15, men kort tid før forsvandt lyden fra radioen.

 

 Unde hele turen havde det ikke været nødvendigt at skifte station, hvilket er mærkeligt på grund af den store afstand, de havde til­bagelagt. De masede med den et stykke tid, men kunne ikke få en lyd ud af den.

Peter mistede tidsfornemmelsen kl. 5.30, og da Frances var faldet i søvn, følte han sig som under hypnose.

Frances vågnede, da de nærmede sig Beit Bridge ca. kl. 7. Der var ingen sol, og de to objekter var stadig synlige. De rhodesiske grænsevagter var det første levende, de så, siden de havde forladt Fort Victoria, og de havde safaritøj på. Da de så Frances og

Peter, blev de forbløffede og spurgte, om de lige var kommet fra Nordpolen.

 

Nu var UFO'erne borte, og Solen var fremme som normalt, men de kunne ikke huske, at de overhovedet havde set den stå op. Da Peter aflæste triptælleren, som han havde stillet på nul i Fort Victoria, var han forbavset over at se, at den kun havde talt 17 km, selv om afstanden fra Fort Victoria til Beit Bridge er 288 km. Han havde tanket op til randen i Fort Victoria og ville nå have en ekstra forsyning ved den sydafri kanske kontrolpost. Da han gjorde dette kunne tanken kun tage mindre end to liter svarende til det, som er brugt mellem For Victoria og det sted, hvor UFO'erne mødt dem for anden gang den nat.

De havde også tidligere haft nogle usædvanlige oplevelser; Peter fortalte, at fra han var 14 og indtil for 4-5 år siden, da han var 19, havde været vant til astralvandringer Men han holdt op med det, da han mødte Frances, for hun kunne ikke lide det.

 

Frances: ,,Der var en nat, hvor jeg fik et forfærdeligt chok; han lå og sov, og så var han pludselig væk... ja, jeg troede, han var død, for han åndede ikke, og hans hud jeg kunne næsten se igennem ham, hans hud var næsten transparent. Jeg forstod, at han måtte være på astralvandring, for jeg


fandt ud af, at han åndede meget svagt. Heldigyis vidste jeg, at jeg ikke skulle væk­ke ham, så det gjorde jeg ikke, og omkring 10 minutter senere var han normal igen, og jeg vækkede ham. Han har aldrig gjort det siden, og jeg ved ikke, hvad der skete den­gang... jeg har aldrig spurgt dig."

 

CvV: ,,Når du har været på astralvandring, har du så set snoren, der forbinder dig med dit fysiske legeme?"

Peter: ,,Ja".

CvV: ,,Og denne sidste UFO-oplevel­se?"

 

Peter: ,,Dct var nøjagtig den samme fø­lelse, som man får, når man foriader sin fy­siske krop   som de første stadier, hvor man slapper af og går ind i sig selv og for­bereder sig på astralvandring. Sådan følte jeg det."

 

Siden UFO-oplevelsen var Peters telepa­tiske evner blevet mindre, men hans koncentrationsevne havde forbedret sig. Fran­ces fortalte, at hun havde haft en fantastisk hukommelse, f. eks. kunne hun lige før en eksamen læse en bog igennem og huske den ordret, men denne evne var nu fuldstændig forsvundet.

Peter fortalte, at han i juli 1964 også havde set en flyvende tallerken. Han teg­nede en fortræffelig skitse af objektet og skildrede oplevelsen i detaljer. Han kørte sammen med sin far i dennes varevogn på en grusvej uden for Shabani. Der var en jordvold ved et sving, og da de kom om­kring hjørnet, så de UFO'et, godt en meter fra vejen, det var ca. 20-25 meter bredt. Da det lettede, gik der en sky af varmt, rødt støv ind over dem. Objektet var metalgråt med sorte dele, hvor kraftcentret var. Støvet hang fast på bilen i flere uger, det havde ligefrem smeltet sig ind i lakken på den hvi­de varevogn. I vognen havde de en ladning elektronisk udstyr, og efter oplevelsen fandt de ud af, at hver eneste valve og diode i ud­styret var ,,sprunget", og de måtte tage hjem for at skifte dem ud.

 

Efter oplevelsen i 1974 viste det sig, at bilens dæk overhovedet ikke var blevet slidt.

 

Peter havde købt nogle billige slidbaner(dekk) til turen, da det var hans hensigt at vente med at købe nye dæk, til han kom til Sydafrika, hvor disse er meget billigere. Syv måneder efter var slidbanerne stadig som nye, selvom de havde kørt 7-8.000 km med dem, og de normalt kun holder til 1.200 km. Peter fortalte, at de derimod havde haft en masse vrøvl med koblingen og generatoren, som var udbrændt, og det kunne kun ske ved at køre for stærkt, og han mente følgelig, at det måtte skyldes den høje fart på turen fra Rhodesia.

 

Her slutter Carl van Vlierdens interview med det unge par, men han fik sørget for, at de kunne blive udspurgt under hypnose. Dette blev foranstaltet af dr. Paul Obertik nogle dage senere i dennes konsultationsværelse. Der findes adskillige niveauer inden-for hypnose, men dr. Obertik sagde, at Pe­ter kom i en meget dyb trancetilstand, hvor intet kunne skjules. Frances derimod kunne ikke huske mere under hypnose end ved fuld bevidsthed.

 

Under den dybe hypnose talte Peter med en sløv og monoton stemme, og der var og­så adskillige ord, der ikke kunne skelnes. Han sagde bl. a., at UFO'erne sendte en slags stråler ned, der overtog kontrollen over bilen og over dem. Rumskibet brugte radioen til meddelelser, (Peter og Frances havde troet, de hørte et program fra Mozambique), og der blev sendt en skikkelse ned på bagsædet, hvor den blev siddende under hele turen. Fra bilen kunne Peter se op i rumskibet, der havde tre platforme, den nederste var kraftcentret, den midterste op-holdsrum og den øverste flyvedæk og kon­trolcenter. Gennem hele rumskibet var der to hule skakter, der fungerede som elevator. Der var et apparat i laboratorieafdelingen, som væsenerne brugte til suggestion af men­nesker, så de accepterede deres omgivelser fuldstændigt. På et spørgsmål om, hvordan væsenerne så ud, svarede Peter, at de tog form, som han selv ønskede det, men når han ikke var under suggestion, havde de fysiske væsener samme form som mennesker,dog uden kønsorganer, men han vidste ikke, hvordan de formerede sig. De var venligt­sindede og kom fra ydre galakser, og de var overordentligt avancerede, men ikke udøde­lige.

 

Peter fortalte endvidere, at de ikke rejste i rum, men i tid, og altså kunne komme milliarder af kilometer på få sekunder. De beherskede alle sprog perfekt og havde gennem tiden ændret mange begivenheder på Jorden ved indirekte indgriben. I dag er der tusinder af dem iblandt os, men de ar­bejder kun ved at påvirke andre, og ønsker ikke at træde offentligt frem, fordi de ikke ønsker at blive centrum for opmærksomhed, og langt de fleste mennesker ville alligevel ikke forstå dem.

 

Uddrag af artikel i Flying Saucer Revie, oversatt og gjengitt i danske  UFO-ASPEKT nr.3/76..