Fra MARTINUS' BOK

"REINKARNASJONSPRINSIPPET"

- del "UNATURLIG TRETTHET" -

fra side 56 i utgaven fra 1969

(bok nr 16 i hans småbokserie)

 

 

Mentale konflikter

og selvsuggestion

 

Medens det primitive fortidsmenneske ho­vedsageligt handlede per instinkt og ingen spekulationer eller skrupler havde angåen­de retfærdigheden, idet det faktisk var en uskrevet lov ligesom hos dyrene, at ret­færdigheden var på den parts side, som kunne udslette eller myrde modparten, har det moderne menneske ikke denne robusthed. Dets instinkt animerer det godt nok til at ønske ulykke over modparten, men en begyndende humanistisk følelse virker nu ind i væsenets udvidede tænkeevne og ska­ber her tankearter, der går i retning af at forsvare modparten. Væsenets instinkt og følelse kommer således her i konflikt med hinanden. Men denne konflikt bringer hur­tigt vedkommende menneskes udvidéde tæn­ke- eller spekulationsevne i funktion.

 

Og nu begynder en spekulation, der meget ofte er langvarig. Hvis væsenets instinkt er do­minerende eller har overtaget over følelsen, vil det diktere væsenets intelligens og dermed dets spekulation i instinktets favør. Da instinktet er sædet for fortidens vaner og tilbøjeligheder, hvilket vil sige den før­nævnte uskrevne lov, hvor retfærdigheden er på den parts side, som kan udslette el­ler undertvinge modparten, bringer det væ­senet til med dets intelligens at skabe de mest geniale tankebilleder, igennem hvilke det ser sig selv som totalt uskyldig eller som hundrede procent martyr.

Igennem den samme af instinktet førte tankespekulation ser det i værste tilfælde modparten som den mest infame skurk, der bør generes og bekæmpes med alle til rådighed stående midler. Om anklagematerialet eller be­grundelsen for denne forfølgelse er baseret på kendsgerninger, har ingen betydning for den anklagende part. Den har for længst suggereret sig selv til at tro på sine egne af dets instinkt og intelligens skabte tanke­billeder som urokkelig virkelighed. Det ønsker i værste tilfælde død og undergang over modparten. Og vi har her mødt vikin­gen, neandertalmanden eller naturmenne­sket i det tyvende århundredes moderne menneske.

 

 

 

8. KAPITEL

 

Selvmedlidenhedens eller

,,martyriets" tunge byrde

 

 

Men således at bære vildmennesket og dets uskrevne love i sit hjerte og i sin hjerne og lade det være medbestemmende i sin være­måde, er en byrde, som det tyvende århun­dredes moderne menneske ikke kan bære uden mentalt og viljemæssigt at forløfte sig. Det er bogstavelig talt den byrde, der ska­per det samme væsens unaturlige træthed. Det slæber sig ofte til døde på denne byrde. Grundet på den tidligere nævnte store ud­videde tænkeevne, som det ifølge en anden væsenstilstand i dets indre er kommet i be­siddelse af, kan denne fra fortiden nedar­vede vildmandsnatur bringe det ind i en overdimensioneret spekulation. Denne spe­kulation er identisk med alle de tankearter, der giver sig udslag i vrede, had og for­følgelsestendens over for mennesker, man mener er ens "onde ånd" eller årsagen til ens ulykkelige skæbne.

 

Denne spekulation sæt­ter mennesket på grund af urmenneskelige instinkter og moderne intelligens i gang for derved at hævde over for sig selv og andre, hvor uskyldig og ren det selv er i konflik­ten med den eller den næste. Og når spe­kulationen er lykkedes, således at dens ophav fuldt ud har suggereret sig selv til at se uskyldsrenhed i sit eget væsen, så be­gynder for alvor nedbrydningen af dets eg­ne kræfter. Det bliver nu ikke alene mere bitter på objektet for dets vrede, hvad der giver det en meget stor forøgelse af ner­vespænding, men det bliver også deprime­ret, fordi det nu på grund af selvsuggestio­nen kun kan se hele situationen som et mar­tyrium.

Det kommer derved til at lide af en alt for stor medynk med sig selv. Bit­terhed og vrede imod et andet menneske og medynk med sig selv er nu blevet ligesom to store arbejdsfelter i dets daglige liv, der i større eller mindre grad optager dets tankefunktion. Et sådant menneske forhin­drer sig selv i at blive glad, fordi dets ind­bildte martyrium nu holder dets normale sindsligevægt borte fra dets mentalitet.

 

 

 

9. KAPITEL

Selvtyranniets virkninger

 

Martyrium og glæde kan lige så lidt fore­nes som olie og vand. Og hertil kommer sa vreden og bitterheden imod det andet men­neske, der hele tiden holder det i en oppo­sitions - spekulationstilstand. Men vrede og bitterhed kan ligeledes umuligt forenes med normal livsglæde. Og da den absolutte sundheds vedligeholdelse både i sjæl og le­geme umuligt kan befordres på anden måde end netop ved normal livsglæde, ser vi her, hvorledes et sådant menneske nu i virke­ligheden om end ubevidst tyranniserer sig selv ved at holde vredes og martyriums­tanker ved lige.

 

Da alle tanker er en strå­lekraft, der ikke blot gennem strømmer og ledes gennem hjernen, men også gennem-strømmer atom- eller mikrostrukturen både i blodet, muskulaturen og nerverne, bliver det ikke lige meget (betyr her "ikke uvesentlig" R.Ø.anm.) , hvilke tankear­ter der således går gennem organismens mikroliv og organer. Da glædestanker ud­gør den normale livskraft i den animalske organismestruktur, bliver denne livskraft altså beskadiget i samme grad, som men­nesket er fyldt med vredes-, depressions ­og martyriumstanker. Og når livskraften er beskadiget, vil det igen betyde, at den ikke har tilstrækkelig kapacitet til at be­fordre den normale livsfunktion, der ude­lukkende skal give sig udslag i en perma­nent livsglæde. Og dette, at man ikke har kræfter til at befordre den normale, dag­lige livsfunktion, kan kun fornemmes som ,,træthed". Træthed er udelukkende symptom på livskraftmangel.

Årsagen til menneskenes unaturlige træthed er således, at det ikke mere er et fortidsmenneske i renkultur. Dets udvik­ling igennem tiderne har ført med sig, at det ikke kan tåle at leve efter fortids- el­ler vildmenneskets uskrevne love, der ude­lukkende koncentrerer sig i magtmoralens:

,,Øje for øje og tand for tand". Dets nerver kan simpelt hen ikke blive ved med at tåle at gennemstrømmes af den dyriske menta­litet, der også kan udtrykkes i begrebet ,,enhver er sig selv nærmest". Dertil er det blevet for meget "menneske". Men ik­ke desto mindre er det således i dag, at tusinder og atter tusinder af mennesker i en vældig grad i deres daglige tankefunk­tion befordrer vredes- og depressionstan­ker samlet i en martyriumsfornemmelse, der holder al livsglæde og dermed den nor­male livskraft borte både fra sjæl og lege­me. Og vi er her ved alle sygdommes og mørke skæbners inderste årsag.

 

(Det understrekete og det i kursiv er markert av R.Ø.)

 

Boken kan i norge skaffes fra Scanalka, box 24, 2716 HARESTUA - tlf 61323131 eller direkte fra MARTINUS INSTITUT, mariendalsvej 96, 2000 FREDRIKSBERG, TLF. DK 38346280. Prisen er ca. kr 100.

ELLER FRA: BORGENS FORLAG, valbygårdsvej 33, dk-2500 VALBY, TLF DK 36462100

 

 

BILDET OVER: Hele kroppen er et GIGANTISK mikrokosmisk system av atomare partikler som får mental kraft gjennom våre tanker og gjennom den føde vi inntar. Selve NÆRINGEN i føden er den LIVSKRAFT ELLER ÅNDSKRAFT som den inneholder jmfr. Martinus. Ved disharmoniske og selvsentrerte tanker vil vi ikke tilføre kroppen tilstrekkelig og riktig mental livskraft - og sykdommer oppstår. Sett fra mikrokosmos er kroppen utgjørende en tilsvarende "stjernehimmel" som vi ser ute en stjerneklar aften.(Bildet er laget av RUNE ØVERBY etter de ideer som Martinus beskriver i flere bøker.)

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Vi sleper rundt på en masse selviske, negative tanker og tankemønstere som vi har "innprogrammert (i dette og særlig i tidligere liv) - i bevisstheten - og som ganske automatisk virker i gitte situasjoner. Dette blir en ganske enorm byrde å trekke rundt med - og de skaper da også naturlig nok nedsatt livslyst og depresjoner. I tillegg kommer de sykdommer som vil oppstå som resultat av slike tanker. Det tar tid å bygge ned slike programmeringer - med bønn kan være til stor hjelp i denne kamp mot ens egne "gamle" programmeringer. Bildet er tegnet av Mogens Møller.

 

LINK TIL ARTIKKEL OM SYKDOM OG TANKEKRAFT